Den fantastiske Københavntur

København, hele landets hovedstad. En fantastisk og smuk by, men hvor skal man starte? Som Københavner har jeg nogle seværdigheder og områder, der betyder mere for mig end andre. Disse vil jeg gerne dele med dig og dermed give dig en insiderviden, som du kan bruge, når turen går til København næste gang.

Christiania

Besøger man København, er Christiania ofte et ¨must see¨, man skal dog vide nogle ting inden man besøger dette unikke område af København. Christiania er en kreativ fristad, hvor kulturen kan være en smule anderledes end i resten af København. Hash er en del af en helt almindelig hverdag på Christiania, og de har sågar en gade opkaldt Pusher Street, Gaden blev ryddet for hashboder i september, men salget af hash fortsætter på Christiania. Man skal derfor være indstillet på, at man kan blive tilbudt hash, når man besøger Christiania.

Christianitterne har en anden form for livsstil, hvilket er den største faktor til, at Christiania er en sjov og anderledes seværdighed at besøge. De har nogle regler, der skal overholdes af gæster besøgende Christiania, og man skal bl.a. holde sig fra at fotografere, løbe eller tale i telefon, når man befinder sig på Christiania og især Pusher Street.

Papirøen

Beliggende omkring 500 meters gågang fra Christiania ligger en nyere seværdighed, der er poppet op i det københavnske liv ved navn Papirøen. Øen har intet at gøre med papir længere, men har navn efter den store produktion af papir, der i mange årtier fandtes på øen inden dens nye formål. Nu findes der noget for enhver på øen, kulturelle og kulinariske oplevelser fra hele verden. Her findes udstillinger, der huser både danske og internationale kunstnere, og det lækre Copenhagen Street Food marked. Markedet byder på et hav af mindre madboder, der alle specialiserer sig i et køkken. Maden nydes bedst på en dejlig sommerdag, hvor de mange siddepladser ud til vandet kommer til deres ret.

Nyhavn

Postkortskønne Nyhavn er næste stop på Københavnerturen. TripAdvisors nr. 1 aktivitet i København, bydelen ligger utroligt centralt, og det kan være et fantastisk område at vælge at logere sig på din tur til København.

Nyhavn byder på en afslappende og rar stemning. Tag en langsom gåtur og nyd den flotte arketiktur på vejen. Stop en gang ved nr. 9 der er havnens ældste hus. Huset har ikke gennemgået nogle om- eller tilbygninger siden 1681.

Næste stop ned af Nyhavn er nr. 20, her boede H.C. Andersen 5 år af sit liv. Han skrev bl.a. ¨Fyrtøjet¨, ¨Lille Claus og store Claus¨ samt ¨Prinsessen på Ærten¨ på denne adresse. H.C. Andersen boede senere i sit liv i nr. 67 og 18.

Når du bevæger dig ned af Nyhavn, går du forbi et utal af caféer og restauranter. Lad være med at vælge det første og bedste og brug i stedet for noget tid på at se stederne an, så du kan finde det perfekte sted at sætte for netop dig.

Carlsbergbyen

Området er i den senere tid blevet et omdrejningspunkt for masser af liv. Brug en dag på at bevæge dig rundt i de rolige omgivelser og nyd en frokost på en af de mange caféer. Når man besøger Carlsbergbyen. er det et ¨must¨ at tage på ølsmagning. Visit Carlsberg ¨The Copenhagen Exbeerience¨ er Carlsberg byens oplevelsescenter, hvor man kan høre om Carlsbergs historie, der strækker sig tilbage til 1847, og se hvordan øl blev produceret for 100 år siden i forhold til i dag. Hos Visit Carlsberg kan man netop prøve at dufte de mange ingredienser, der bruges i de mange forskellige øl, og selvfølgelig får man lov til at smage en masse fantastiske øl.

Carlsbergbyen er beliggende en smule udenfor indre by. Det er dog let at nå, da toget kører direkte til byen.

Hvis man kommer fra andre dele af landet, og skal en tur forbi København, så husk at tjekke flypriserne, da der ofte er tid og penge at spare med de lave flybilletter, der er på markedet lige pt.

Når man vælger at rejse med fly, kan det være en fordel at sætte sig ind i de rettigheder, som man har, hvis man oplever forsinkelse ved flytransport. Selv om man rejser fra Billund til København, kan man være berettiget til en kompensation ved flyforsinkelser på op imod 1.860 kr., hvis man skulle være så uheldig at opleve en forsinkelse.

Flyselskaberne har desværre en dårlig tendens til ikke at overholde disse lovgivninger, og det kan derfor være en fordel, at tage fat i en virksomhed som FlyHjælp, der har specialiseret sig i at tage kampen op imod flyselskaberne.

Leave a Comment


NOTE - You can use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>