3 ting du skal være opmærksom på, når du køber reklameartikler

Reklameartikler er en god måde at skabe opmærksomhed omkring din forretning eller din sag på. Med reklameartikler kan du sikre, at du når ud til en afgrænset målgruppe med et budskab på en give-away, som de værdsætter. Hvis din målgruppe fx er håndværkere, kan du lave små målebånd med din virksomheds logo på, eller hvis din målgruppe er kvinder på mellem 35 og 45 år, kan du lave nøgleringe med vognpoletter. Ved at tænke målgruppen ind fra start, sikrer du en maksimal synlighed i gadebilledet, og at din reklameartikel ikke ender i en skuffe på kontoret sammen med snesevis af andre. I dette indlæg kigger vi nærmere på, hvordan du skaber de perfekte reklameartikler, der bruges igen og igen.

Sørg for at designet er korrekt

Der er ikke noget mere ærgerligt, end at få en reklameartikel retur, der er skåret forkert, så en del af budskabet ikke er synligt. En typisk begynderfejl, når man får produceret reklameartikler, er, at man ikke orienterer sig om respektafstande, og får opmålt kanterne korrekt. Sørg derfor for at få en skabelon af din leverandør, inden jeres grafiker sætter det kreative op, eller endnu bedre, lad leverandøren stå for denne del, så vi sikrer, at produktionen får de optimale betingelser at arbejde ud fra.

Det bliver billigere

En vigtig tommelfingerregel når man køber reklameartikler eller merchandise er, at prisen pr. stk. falder, desto flere du aftager. En kaffekop, der ændrer farve afhængigt af temperaturen, koster måske 700 kr. at få produceret i jeres farver og med jeres logo på. Dette er vel at mærke for en enkelt. Køber du derimod 100 stk. kan du få dem til 20 kr. per stk.

Et godt tip er derfor at tænke langsigtet. Skal I deltage på samme messe næste år? Er eventet tilbagevendende? Hvis ja, så få produceret de keyhangers, som I skal bruge til et helt år på en gang. Hos Creatrix leverer vi alle nøglesnore enkeltpakkede i plastikposer, så vi undgår, at de bliver snavsede eller sammenfiltrede. De ligger trygt og godt i de kasser, de leveres i, og I kan have glæde af dem i flere år frem uden problemer.

Når du sammenligner tilbud

Vi elsker alle at få et godt tilbud, som vi kun svært kan sige nej til. Når du sammenligner priser på reklameartikler, kan det være lidt af en jungle, da flere forskellige leverandører kører med forskellige prisstrukturer. Som udgangspunkt bliver det naturligvis billigere, desto flere du aftager, men når det så er sagt, så skal du være opmærksom på, om det koster penge at starte en produktion op, om levering er inklusiv i prisen, og om den grafiske tilretning leverandøren foretager, er en del af den gode service eller koster ekstra. Husk at udregne en samlet pris, inden du dividerer den ud på per stk. eller endnu bedre – få en pris per stk. fra leverandøren.

Har du flere tips til, hvordan man bestiller de perfekte reklameartikler, er du velkommen til at dele dem med vores læsere herunder.

Leave a Comment


NOTE - You can use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>