Et psykisk godt helbred

Arbejdsmiljøinstituttets og Socialforskningsinstituttes undersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø viser, at ca. hver trejde lønmodtager har gener, som kan stamme fra et belastende psykisk arbejdsmiljø.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø skyldes ikke alene risikofaktorer af social og psykisk karakter. Også påvirkninger af fysisk og kemisk karakter, som fx kemikalier og støj kan indebære psykisk belastning.

Betydning for psykisk godt helbred

Følgende faktorer har betydning for det psykiske velbefindende:

  • Indflydelse på egen arbejdssituation
  • Samarbejde med andre medarbejdere, kunder, klienter
  • Social støtte fra ledere, kolleger mv.
  • Arbejdet opleves meningsfuldt
  • Forudsigelighed, dvs. mulighed for planlægning og information
  • Arbejdsopgaven, krav, omfang og sværhedsgrad.

Tegn på dårligt miljø

Signalerne på et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være:

– hos den enkelte

  • hovedpine
  • søvnproblemer
  • besvær med at koncentrere sig
  • muskelspændinger og mavebesvær
  • irritation og en lav tolerancetærskel
  • forhøjet blodtryk og hjertesymptomer
  • manglende overblik og engagement
  • ulyst til at tage initiativer og til at arbejde

– i arbejdsgrupperne

  • samarbejdsproblemer og konflikter
  • klikedannelser og manglende fællesskabsfølelse
  • chikane, sladder og mobning
  • utryghed

– på arbejdspladsen

  • manglende arbejdsglæde
  • mange fejl og arbejdsulykker
  • dårlig arbejdsindsats og service
  • stort sygefravær
  • unormal høj personalegennemstrømning
  • faldende produktivitet og indtjening.

Psykosociale risikofaktorer

Fx arbejdstid, arbejdets organisering, mobning og chikane, tidspres/arbejdsmængde/tempo, rolleuklarhed og rollekonflikter. Det psykosociale arbejdsmiljø tager udgangspunkt i arbejdssituationens sociale organisering.

Trivsel

Trivsel er udtryk for, hvor godt man befinder sig. Om den enkelte føler at have fået opfyldt sine personlige forventninger til arbejdssituationen. Trivsel er den enkeltes oplevelse af tilfredshed, mens psykisk arbejdsmiljø er de belastende påvirkninger, uanset hvordan de opleves.

Trivsel er ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Men det er nævnt, at virksomhedens sikkerhedsorganisation gerne må beskæftige sig med trivselsfremmende faktorer. Det er også muligt at bruge bedriftssundhedstjenesten.

Psykisk udmatning

Psykisk udmatning er:
1. Nedslidning
2. Udbrændthed

Nedslidning: Nedsættelse af den fysiske og psykiske formåen, når et menneske gennem længere tid udsættes for belastninger, der overstiger fysiske, psykiske, sociale og faglige ressourcer.

Udbrændthed: Fuldstændig psykisk træthed, der viser sig ved, at man taber interessen for sit arbejde, har højere sygefravær, højere medicin- og alkoholforbrug, smerter i mave, hoved, skulder og ryg. Genkender du flere af disse symptomer, kontakt din læge.

Ved udbrændthed skal der normalt en helt grundlæggende ændring af arbejdssituationen og ofte også en individuelt tilrettelagt medarbejderudvikling af den pågældende til, for at man kan komme videre og blive rask igen.

Psykisk træthed: Hvis kravene er for store og arbejdet ensformigt. Psykisk træthed kan ikke afhjælpes gennem almindelig nattesøvn, men kan kun imødegås ved at reducere kravene, så de kommer til at modsvare den enkeltes ressourcer.

Leave a Comment


NOTE - You can use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>