Spar op til 35 % på dine indkøb

PriceRunner har åbnet op for rabat- og kuponkoder til de danske forbrugere. Det gør, at du faktisk kan spare helt op til 35 % på mange af dine indkøb. Rabatordningen er lanceret i samarbejde med en masse danske butikker, og PriceRunner forventer at have over 500 forskellige rabat- og kuponkoder inden juni 2011.

Nogle af de butikker, der allerede er tilmeldt ordningen er bl.a. spiludlejeren GameScribe, elektronikgiganterne Philips og Panasonic, samt hårde hvidevareforhandleren whiteaway.com.

Rabateksempler

Det er ikke alle de tilknyttede virksomheder, som giver en god rabat. Wupti.com, som nok mest er kendt for reklamerne med Wupti-Pede, tilbagebetaler f.eks. 200 kr., men kun hvis du køber en Nespresso maskine. Det ville være en ok-fin rabat, hvis den kunne bruges på hele deres varelager og ikke kune Nespresso maskiner. MyTrendyPhone.dk, som forhandler mobiltelefoner og –udstyr, giver 5 % i rabat på alle varer. Eneste kriterie er, at du skal handle for over 300 kr. Dette er til at overkomme – det er sjældent man kan købe en mobiltelefon billigere. En af de butikker, der har flottet sig med en god rabat, er webshoppen Streetman.dk. Streetman forhandler streetwear, hatte og undertøj, hovedsageligt til mænd, men der er også lidt til kvinderne. Webshoppen giver 15 % i rabat, men kræver samtidig også, at man trykker ”synes godt om” deres facebookside.

Fedt initiativ, der skal køres i mål

Initiativet er som sådan fint nok. Kuponkoder er for nyligt blevet lovligt i Danmark og derfor kommer vi også til at se mere af den her slags i fremtiden. Det skal dog gøres ordentligt. PriceRunner har pt. ca. 40 virksomheder tilknyttet og mange af dem giver en rabat på mellem 2 og 4 %. Det er alt, alt for lidt. Der skal noget mere volumen på forhandlerne, så der minimum er to forhandlere indenfor hver branche, og derudover skal minimumskravet for rabatten sættes op til 7 – 10 %. Det er næsten ikke umagen værd, at tjekke PriceRunner, fordi man kan spare 12 kr. Incitamentet skal være større, før det bliver en succes.

 

Lån 5000 kr. eller tag et mikrolån

 

Leave a Comment


NOTE - You can use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>